Nyheder

24 oktober 2017

På Agritechnica løfter Solbjerg sløret for en investering i en helt ny produktionsenhed for bl.a. harvetænder

Solbjerg udstiller på årets Agritechnica

Gruppen, som Solbjerg er en del af, vil investere mere end 30 millioner DKK i en ny fabrik indeholdende 4 meget avancerede produktionslinjer. Fabrikken skal producere alle typer spidser,  tænder og fjedre samt åse. Fabrikken er bygget til at levere højkvalitetsprodukter til OEM’er over hele verden de næste 10 år.

Fabrikkens indretning følger de nyeste trends i branchen og hele processen styres af de mest moderne LEAN-værktøjer. Vi indarbejder Industri 4.0 koncepter, hvilket gør os i stand til at opsamle data og overvåge al information i fremtiden.

Vi har også taget højde for ergonomiske forhold, hvilket forbedrer sikkerhedsniveauet for vore medarbejdere, og vi har indsat robotter til at varetage de mest vanskelige opgaver.

Dette vil gøre Solbjerg i stand til at fremstille produkter i forskellige stållegeringer, som alle overholder specifikationerne. Bl.a. takket være de yderst præcise hærdeprocesser, vi kan anvende på de enkelte dele.

Som en del af de nye produktionsmetoder vil hver sliddel også gennemgå en særlig process, der reducerer metaltrætheden og resulterer i en mærkbar levetidsforlængelse. 

En anden markant forbedring bliver, at udvalget og mængden af varer, der tilbydes markedet, vil vokse og tilpasses udviklingen.

Målet med fabrikken er at producere varer i den højeste kvalitet i branchen. Dette sikrer Solbjerg med specialudviklede testbænke  kalibreret til hvert enkelt produkt.

Solbjerg udstiller på årets Agritechnica i hal 11 på stand A11.Kig ind og hils på, hvis du er dernede. Vi viser bl.a. tænder og spidser i højeste kvalitet til et stort udvalg af maskiner.